#Fyldte chokolader

Krokodille æg

Påske = æg. Sådan er det. Påsken er mange ting – dejlig mad og alt for meget af den, skønne timer med dem vi holder af .. og ÆG. Masser af ÆG! Også kaniner og karse, naturligvis – men især indenfor chokoladefeltet, er det primært æg i alle størrelser, mønstre, fyld og farver der glider ned.

Jeg er ingen undtagelse – jeg elsker mine påske-chokoladeforme. Her har jeg luftet krokodilleægget – synes mønstret er så fint. Man kan snildt nøjes med en helfarvning på disse æg, netop fordi mønstret leger lidt i sig selv … meeeen … jeg kunne ikke lade værd. Frem kom den lille airbrush.. denne gang i lilla, gule og platin nuancer.

Påskeglade æggehilsner fra den tossede chokolade-entusiast

***

Her er det færdige resultat. Planen var, at jeg ville finde på noget lækkert marcipan/nougat-værk – måske med en bær-ganache af en art øverst – men så kom COVID-19 ind over Danmark og jeg nåede aldrig at handle ind til det.

Så jeg måtte nøjes med at støbe æggeskallerne og nyde synet – inden de gled ned over de næste dage i skal-form til kaffen. Chokoladen er jo dejlig … så her nyder vi det perfekte uperfekte og halvfærdige. #STAYHOME