Nu er påskehyggen for alvor stukket af i mit køkken – Efter hjemsendelse fra jobbet grundet COVID-19-situationen, er jeg nu officielt hjemmegående-chokolade-mor. Det frigiver mange skønne stunder pt. En blanding af familiehygge, chokolade – OG SOLSKIN! Hvor heldig kan man være, når nu det absolut skal være sådan?
Vi skal nyde de små ting omkring os – gå en tur i skoven, se det hele på spring. Nyd duften af frisk morgenluft, gerne den kolde efter en morgen med rim på græsset – og tag en frisk tur på cyklen, mens chokoladerne hærdes i køleskabet… 🙂
Her kommer de første jeg havde tiltænkt skulle være en del af Påskens chokoladelager. Disse er med den klassiske passions-ganache – støbt i god hvid Callebaut chokolade.
Hav nu en dejlig solskinsdag derude.
//Hilsner fra Fru Pedersen i køkkenet (jep – stadig i køkkenet)