#Fyldte chokolader

Nougat toppe

I vores familie er der stor rift om alt med marcipan og især nougat. Derfor lavede jeg disse nougat toppe – støbt i mælkechokolade og med en lille kugle marcipan i toppen og så nougat med hasselnødder for resten.

Men Nougat er bare så … brunt. Så jeg valgte at gøre dem lidt mere festlige med et par penselstrøg af guld og grøn. Cone-formen her, giver også god plads til fyld og en god tyk bund. Toplækkert!

KH fra Chokoladetossen
***

Fremgangsmåde nougatfyld:
Jeg bruger typisk nougat fra Odense marcipan. Den gode gamle klassiker vi bruger, når der laves julekonfekt i december. Jeg smelter den over vandbad og fylder mellemfint-hakkede ristede hasselnødder i – det er simpelt og lækkert.

Så triller jeg små marcipankugler – så de er klar. Når chokoladeskallerne er støbt – lyse eller mørke, lægger jeg den lille kugle i først, som jeg trykker/maser ned i formen, da vi ikke skal have et lufthul øverst i det færdige resultat. Resten fyldes op med nougatfyld (på sprøjtepose). Så mangler der bare en bund – og så er disse herligheder klar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.