Teknik & udstyr

Farver, farver & flere farver

I denne underlige Corona-tid, hvor vi isolerer os for at stoppe/forsinke smitten så længe som muligt, skabes der et uvant stort rum fyldt med fred, familietid og “tvungen” hjemmehygge.

Idag startede jeg min hjemmehygge med at rydde op i de 2 store chokoladeskuffer… hvori der bl.a. gemte sig en verden af farver! Hvad har man egentlig liggende – skal der luftes lidt nye farver her op mod Påske, måske nogle farver man havde glemt?

Jeg dykkede i skuffen .. og bruger nu dette som et overblik over hvilke farver jeg har; hvilke jeg ELSKER og også en note til dem jeg holder mindre af og hvorfor. Måske fristes du til at prøve en ny farve, hvis du får en varm anbefaling? Hvem ved 🙂 Farver og design er jo en smagssag. Jeg synes bare det er fantastisk at prøve en masse forskellige – og så giver nogle farver bare større juhu-oplevelser end andre i mit køkken.

Pas på hinanden – Bliv hjemme og lav chokolade! <3 🙂
Kh FruPedersen

****

Overblik:
Herunder kommer listen over hvad der pt. fylder min skuffe på farvefronten. I hver farvekategori får I min top 3 (hvis jeg altså SKAL vælge) <3 Jeg er typen der gerne vil have det hele liggende, for HVIS nu jeg en dag skulle bruge LIGE den jeg ikke havde, bliver jeg træt. Men men … der er også grænser for galskaben …. dog ikke mange herhjemme – jeg shopper for meget .. nå – nok om det! 😉

* : indikerer den er af typen “Lustre”, som betyder den har et shine a la lidt metallic look / glimmer / spil i farven

Farver i skuffen (fra Roxy & Rich medmindre der står noget andet):
De grønne:
Green Emerald* [1] (Den smukkeste dyb-grønne farve – super til juletræer!)
Green Crystal* [2]
Forest Green (kedelig … sorry)
Green Pearl [3] (lidt for bleg .. men som splash/pensel slask kan den være en mere festlig hvid.. end hvid 🙂 )

De gule/orange:
Natural Yellow (kedelig ift. dens konkurrenter)
Sunny Yellow (tip: super til kyllinger, hvis de ikke skal have lidt glimmer)
Yellow Chrysoberyl* [1] (klart min yndlings-gul – varm anbefaling herfra)
Orange Amber-Citrine* [3]
Mandarine Orange (tip: super til snemandsnæser og påskekyllinger)
Orange Garnet* [2] (dybere orange end de to ovenfor – og med shine – flot!)

De røde/lyserøde:
Red Ruby* [1] (min favorit til ALT hvad der starter med jul)
Cardinal Red
Red Garnet* [3] (en dyb-rød version af Ruby Red)
Natural Fuchsia red (lidt kedelig i farven … sorry)
Sandy Pink [3] (tip: rigtig babyshower/pastel/barnedåbs-lyserød)
Strawberry Quartz* (SÅ smuk – men for “store glimmer” til det kommer igennem airbrushen… skal duppes istedet)
Shiny Pink (Valrhona)* [2] (fås ikke længere … men den var skøn!)

De lilla:
Natural Purple [3] (lidt kedelig … men fin til mønstre på påskeæg f. eks.)
Violet Rhodolite* [1] (virkelig smuk dyb-lilla til Påske)
Violet Pearl [2] (bleg, men smuk)

De blå: (skønne blå nuancer over hele linien)
Blue Lapis* [1] (Elsker den overraskelse det giver i en chokolade æske)
Blue Topaz* [2] (meget kraftig blå – med shine – SÅ flot)
Aquamarine* [3] (pool-klinke farven på den gode måde!)
Blue Pearl (små-bleg, men flot som en del af en æske fuld af blå)

De hvide: (kan ikke se den store forskel)
Natural White
Snow White [1] (nr. 1 – kun fordi navnet er mere kreativt 🙂 )

De sølv & guld:
Platinum* [2]
Silver Pearl (jeg bruger den som perlemors-hvid til bryllups-lader f. eks.)
Antique Gold* [1] (Jul, jul og mere jul)
Gold* (jeg synes den er for “gul – guld”)
Gold Pearl [3]

De sorte:
Pirate Black [1] (delt førsteplads, da de tjener hver deres formål i køkkenet)
Black Malanite* [1] (delt førsteplads, da de tjener hver deres formål i køkkenet)