#Fyldte chokolader

Saltlakrids & Hindbær

Er du også en af dem der elsker at blande vingummi og lakrids? Denne nye ganache jeg har skabt, minder mig om de der flade karamel-stænger der fandtes i lakrids og hindbær .. Kan du huske dem? Jeg lagde dem altid sammen for at få begge smage. Jeg synes kombinationen er helt fantastisk.
Den har jeg forsøgt at genskabe her – og de smager virkelig godt, hvis man altså er glad for lakrids … som jeg helt sikkert har en svaghed for.

Jeg er mega fan af denne nye variant – prøv den endelig – opskrift nedenfor – God fornøjelse! 🙂 Kh fra Fru Pedersen
***

Opskrift:
150g hvid chokolade
60ml piskefløde
40g saltlakridssirup
60g frosne hindbær

Fremgangsmåde:
Smelt chokoladen over vandbad. Imens den smelter, koges de resterende ingredienser sammen i en lille gryde. Det skal lige op og koge og så simre et par minutter, men der må ikke fordampe for meget af væden, så husk ikke at koge det for længe.

Så hældes blandingen i den smeltede chokolade – og der røres kun i midten til ganachen har samlet sig. Så er det frem med stavblenderen for at få hindbærene mixet godt ind i ganchen. Smag til med lidt saltlakridssirup om nødvendigt, men pas på med mængden, da smagen er kraftig.

Haps!

Formen er airbrushet med farven: “Green Crystal” fra Roxy & Rich

Støbt i Hvid Callebaut chokolade (W2)