#Fyldte chokolader

Bryllup & Chokolade

Det går da hånd i hånd – ikke? Og når nu man er udstyret med alverdens farver og maskineri herhjemme i det over-nørdede chokoladekøkken – SÅ griber jeg enhver anledning for at forkæle dem jeg holder af med noget særligt. Denne gang til en kollega, hvis datter skulle giftes.

Læberne var ikke med i bryllupsæsken .. meeeen når nu airbrushen er fremme og farverne er lune og klar, så kunne jeg ikke dy mig for lige at tage en ekstra form med i spillet. Disse er jo til alt fra Valentines day, til bryllup, til tak for hjælpen – til en kærlig hilsen til en man har kær. 🙂