#Fyldte chokolader

Marshmallow tops

Jeg faldt over en pose skumfiduser forleden og tænkte: kunne man smide sådan nogle banditter i chokoladerne? Hmm.. Sammen med saltkaramel måske, så det ikke bliver for sødt. DÉT skal da prøves af!

Og så hele marshmallow-truttifrutti-pastel-pige-farve-paletten? Man bliver lidt glad i låget. Jeg gør i hvert fald. Den lille pige kommer frem!

Samme saltkaramelopskrift som altid – bare fordi den er SÅ dejlig blød!
Lidt fra processen og inspiration til pynte-pigerne derude.

//KH fra FruPedersen

PS: Smagsdommerpanelet har godkendt – og jeg kan slet ikke holde op selv. Gode tegn på kombinationen er godkendt! 😉

Fremgangsmåde:
Frem med chokoladefarverne. Jeg bruger dem fra Roxy&Rich. Hvorfor? Stort udvalg, flasker til “hjemmebrug”, fair pris og mega flotte!  
Her har jeg brugt: Sandy pink, Violet pearl, Sunny Yellow og Blue Topaz blandet med lidt hvid (snow white).

Her laver laver jeg to forme af formen “Cone” – jeg lavede 420g tempereret mælkechokolade til disse .. og det var liiiige til kanten. Det måtte “lånes” lidt chokolade fra andre huller i støbeprocessen, men det gik. Man må jo være kreativ, når først man er så langt i projektet med så fintfølende råvarer.

Ved fyldning sprøjtede jeg lidt saltkaramel i toppen først, så 3-4 stk mini skumfiduser i hver og så afslut med karamel så det bliver fint jævnt. Og så kort på køl. Så er der blot bunden tilbage og voilá. Søde og sjovt bidder klar.

Det færdige resultat. De er da lige til børnefødselsdagsbordet eller en pjattet pigeaften med lyserøde bobler. <3