Rabarber er og bliver jo en skøn smag i “dansk-sommer-smags-samlingen”. Der er ikke mange der takker nej til en hjemmelavet trifli med rabarber fra haven, vel? Jeg gør i hvert fald ikke.
Forleden stak min søde nabo en god håndfuld rabarber over til mig og spurgte om jeg ikke kunne finde på noget med dem. Selv anbefalede hun rabarberkompot til en dessert… men mine tanker gik straks på jagt i chokolade: Bum bum …. Hvad kunne man sætte sammen til en sød & frisk sommerbid? 🙂 Mine tanker kredsede om rabarberkompot med en bund af marcipan i en kraftig mørk chokoladeskal. Jeg tror, at både at smag og konsistens vil passe godt sammen. Vi må se (konklusion nederst … )
Afsted mod køkkenet! 🙂
KH fra Fru Pedersen
***
Fremgangsmåde for rabarberkompot:
Rens først dine rabarber for jord og hvad der ellers måtte være på. Enderne skæres af – så tæt ved bund og top som muligt (vi skal jo have så meget ud af dem som muligt). 🙂 Dernæst skæres de i skiver, kommes i kasserolle med sukker og lidt vand og koges. Jeg koger ikke på tid, men til konsistensen er rigtig, som jeg vil have den. Er den for tynd, så lad den koge mere ind (uden låg).. er den for sur, så i med lidt mere sukker. Men husk, at marcipan, som jeg fx har valgt er meget sød, så derfor er min kompot til den syrlige/friske side for at der kommer balance i tingene (OBS: læs nedenfor: jeg blev klogere .. )
Når formen er valgt og skallerne er støbt, gælder det om at finde en udstikker-agtig sag derhjemme i gemmerne .. for det der med at skære: 1) det tager for lang tid og 2) det bliver for upræcist, på trods af man gør sig umage. Jeg fandt en hældetud, som kan monteres på citroner (MEGA smart i øvrigt) – den passede ret godt til min form. Så er det bare derudad.
Her har jeg fyldt godt op med rabarberkompot og toppet bunden af med mine marcipanbunde (af rå marcipan). Bunden blev i øvrigt “underligt” buet… men det giver god mening – I dét jeg skraber formen og spartlen føres henover hvert stykke chokolade mases marcipanskiven først den ene vej ned i den bløde kompot og så den anden vej .. hvilket resulterer i dette. Jeg har dog en teori om at det kan undgås ved 1) blidere skrab og 2) mere afstemt mængde chokolade. I det mindste er den tæt – men køn er den ikke!
Hvad FruPedersen lærte denne gang:
1: Marcipan-laget på 2-3 mm var for tyndt – man opdagede nærmest ikke marcipanen – så enten markant mere marcipan eller INGEN marcipan.
2: Rabarber er sur – og mere syrlig end du tror.. hu hej!
3: …. Rabarber er sur!!! Og da jeg smagte til med sukker tænkte jeg; jo nu er den helt perfekt – for når den søde marcipan og mørke chokolade træder til bliver det afbalanceret … Det blev så et nej fra mine chokolader. Der er jävla meget spark i syren. De kan spises … og nydes af os der holder af “det friske” … men selv for mig er de for sure. De er som det er synd for chokoladen på en eller anden måde.
4: læring omkring bunde, som beskrevet ovenfor.
Hvor bliver man dog klog 😉 …. Op på hesten igen…