#Fyldte chokolader

Påske kollektionen 2020

Chokolade er mange ting – men for mig spiller det æstetiske en stor rolle. De skal være smukke, de skal være elegante… eller sjove, de skal frembringe smil og gerne wow, de skal skinne, de skal bære smukke farver, der gerne passer med indholdet og så skal smagen naturligvis være lige i skabet!

Her har jeg samlet et fad med påskens godter for i år. En blanding af de elegante, de sjove, de klassiske – lidt til enhver smag. Så mangler vi bare kaffen! 😉

Jeg glæder mig allerede til næste års påskelækkerier – nye idéer … nye forme – nye farver – nye smage … Godt der er andre højtider at more sig med indtil da. Vi ses i køkkenet. Kh fra Fru Pedersen 🙂