#Update

Så skete det…

Min chokoladepassion fylder så meget at jeg driver min mand til vanvid. Og muligvis flere. Jeg viser ham glad og stolt med armene i vejret, hvordan de tempererede chokolader drysser ud af formen (for det meste….) – Måske kender du følelsen? Men naturligt nok kan hans begejstring ikke helt ramme mit niveau.. og slet ikke 20. gang!

Derfor er jeg nu her, hvor du, som måske deler samme passion er landet eller måske er du bare på jagt efter en god opskrift, tips eller på inspirationstur på det efterhånden kolossale og ikke mindst dessertramte internet. Den Store Bagedyst har vækket en gal kreatør i mange af os … og jeg er ingen undtagelse.

Især fyldte chokolader har gjort stort indtog i mit køkken. Jeg er helt pjattet med at lave dem. Dog syntes jeg selv der manglede gode opskrifter på lækkert fyld, da jeg begyndte min chokoladerejse. Så på trods af et ellers mættet marked, tror jeg her på, at der er et lille umættet hjørne som skal fyldes med lækker ganache omgående!

KH Helle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.